Produceret af Børsens annonceafdeling 19.09.16 i samarbejde med Troelstrup

Skrevet af: Christian Bartels

Håndlavede sko er præcis den hemmelige verden af udtryk og begreber, du går og tror. Her giver vi dig en rejseparlør til en verden af håndlavede sko, så du kan tale med om cap toe, Goodyear welt og Oxford-snøring.

Til os, der henslæber tilværelsen i uvidenhed om, hvad håndlavede sko kan, har Hans Peder Lange, der ekviperer herrer i Troelstrup, lavet en guide, der gennemgår de mest almindelige begreber inden for håndlavede sko.

Læs med her.

 


 

Oxford vs. Derby

Det kan lyde som to universitetsbyer, der ror om kap, men det dækker over den måde, snørerne på sko er sat på.

“Oxford-lukningen fra midten af 1800-tallet kaldes også den franske lukning. Hullerne til snørerne er lavet direkte i skoen, og lukningen ses gerne på laksko, fordi de giver skoen en lav og elegant profil. Navnet kommer af, at Oxford-studenter skar skaftet af deres støvler som et opgør med formerne,” siger Hans Peder og trækker en sko med Derby-lukning frem.

 

 

“Til sammenligning er Derby (til højre på billedet, red.) med påsyet skind til snørerne lidt mindre elegant og mere robust. Den er oplagt til mindre formelle anledninger,” siger Hans Peder. Derby-snørens tilnavn, Blucher, siges i øvrigt at stamme fra slaget ved Waterloo, hvor den preussiske General Blüchers soldater bar støvler med åbne snører, da de besejrede Napoleons tropper.

 

Cap and split toe 

Ved cap toe lægger man en syning tværs hen over forfoden og får introduceret en detalje, mens man bibeholder “et relativt enkelt udtryk”, som Hans Peder formulerer det.

“Denne her type sko er næsten standard i business-verdenen, fordi den er neutral og ikke stikker af fra et jakkesæt,” siger han og understreger, at man ikke må bruge den til smoking eller kjole og hvidt.

Ved split toe, som på billedet nedenfor, lægger man en syning på det yderste af snuden for at bryde det ensartede udtryk.

 

 

I princippet kan man frit sammensætte sine egne håndlavede sko med eksempelvis cap eller split toe. Senere på måneden er Troelstrup vært, når den tidligere skomager hos engelske Church, briten David Garfield og hans kollega Philip Walton, viser sko og materialer frem og vejleder dig til at sammensætte din personlige sko, med eller uden cap og split toe.

 

Lak og læder

Der findes selvsagt flere slags læder og kvaliteter, alt efter hvilken sko det skal bruges til. Hvor en ruskindsfinish kan dække over mindre fejl og myggestik i læderet, kan der eksempelvis til de engelske Church’s kalveskindssko kun bruges læder fra europæiske huder, hvor insektbiddene ikke er så synlige som på kvæghuder fra eksempelvis Sydamerika.

Kalveskind, særligt fra ungt kvæg, er noget af det fineste, man kan bruge til eksempelvis et par delikate italienske Moreschi-sko. Hjorteskind er også i denne liga, hvor skoene næsten ikke skal gås til, før de svøber sig om foden. Polished binder, eller på dansk polido – en skofinish, der ligger mellem laksko og almindelig blank i finish – har gentagne gange fået voksbehandling af læderet, som giver den særlige blanke overflade. Voksen gør det dog svært for foden at ånde, og derfor er det vigtigt, at man bruger skolæste (se længere nede) til at absorbere fugten ud af skoene.

 

Er du til full-brogue eller half-brogue?

“Oprindeligt kom hulmønsteret af, at der var rigtige huller i skoene, der både ventilerede og lod vandet løbe ud af skoen, hvis man var ude og gå i naturen,” siger Hans Peder.

I dag er hullerne standset ud i et ekstra lag skind, der lægges uden på skoen. Spidsen foran hedder en “wing tip”, der, som navnet antyder, ligner spidsen på en fugls vinge. Hvis skoen har full-brogue (er helt dækket af perforeret læder) og er med ovennævnte Derby-lukning, kaldes den for en Budapester efter regionens dygtige skomagere.

 

Den robuste Goodyear welt 

Goodyear welt er en måde at samle overdel, inder- og ydersål og rand med et ekstra stykke læder eller kork, inden man syr hele vejen rundt om sko og sål.

 

 

“Konstruktionen er navngivet efter sin opfinder og har vundet sin eksistensberettigelse og store udbredelse, fordi den kan laves maskinelt og gør det muligt at skifte sål på skoen flere gange. Samtidig er den mere vandafvisende end andre randsyninger,” siger han.

Af andre randsyninger kan nævnes Blake welt, der giver en mere fleksibel konstruktion, fordi der er mindre materiale at sy igennem.

 

Single eller double monk strap


Historien fortæller, at munkene i 1400-tallet bar spænder hen over sandalerne, i stedet for snører. Det blev brugt som inspiration til rigtige sko, og derfor hedder det i dag en monk strap, hvis der er spændelukning på skoene.

“Senere dikterede moden, at man også kunne få den i en dobbelt udgave, der følgelig hedder double monk strap.”

 

Mand og kvinde, find din læst

“Håndlavede sko findes i et antal forskellige bredder, men bør egentlig oversættes til et mål for omkreds, fordi bredden er et udtryk for omkredsen, og dermed formen, af din fod lige ved vristen. På den måde er læsten en slags kombineret bredde og rummål, og det mål skal man have taget, hvis man skal have syet en håndlavet sko,” siger han.

 

 

Den smalleste bredde hedder F, og så går det mod større bredder, H. Den mest almindelige bredde er G, som altså er større end F.

 

Skolæste til form og duft

Når du har købt et par håndlavede sko, skal du indsætte skolæste – en slags skoenes bøjle – af cedertræ i skoene, når du tager dem af efter en lang dags brug. I løbet af dagen afgiver dine fødder varme og fugt (op til et lille snapseglas fyldt), så når du tager fødderne ud og sætter læste i, sørger du dels for, at skoene tørrer, og at sål og skosnude ikke bøjer op og laver revner i læderet, hvor det senere kan briste.

Skoene holder også formen bedre. Nedenfor er det varianten i cedertræ – det eneste rigtige i Hans Peders optik.

 

 

“En tommelfingerregel siger, at man aldrig må have det samme par sko på to gange inden for 24 timer, da skoene ellers ikke kan nå at tørre. Ligeledes må du ikke tørre sko ved en kraftig varmekilde, for eksempel en radiator, da læderet risikerer at tørre ud. Cedertræet i læstene er med til at friske skoene op, da de indeholder en behagelig naturlig duft,” siger Hans Peder.

 

Lædersåler giver den bedste lyd

Generelt bidrager sålen, ud over den strengt praktiske funktion, til udseendet, og en let og slank sål bliver elegant at se på, mens en kraftigere støvlesål hurtigt ser mere robust og massiv ud.

“Lædersåler giver den bedste lyd og kan laves i den rigtige profil til din sko og giver den særlige lyd, når du går henover gulve. Gummisåler er mere slidstærke og fås i flere tykkelser, helt op til commando-tykkelsen, hvor sålen bliver en markant del af skoens æstetiske udtryk. En tynd påsprøjtet gummisål, som hos Moreschi, giver utroligt lette sko, der er behagelige at have på en hel dag, mens en kraftig læder- eller gummisål giver en mere stiv sko,” siger Hans Peder.

Slutteligt, et par galocher i gummi. Dem tager man på, hvis vejret og underlaget ser vådt ud. Det kan nemlig ikke alene give våde fødder, men bløder dine lædersåler op, så du hurtigere slider sålen i stykker.

 

Læs også: Oxford vs. Derby